Kategorier
Blog

Forståelse af vrede

vredeVrede er en normal, sund følelse, hverken god eller dårlig. Som enhver følelse formidler den en besked og fortæller dig, at en situation er forstyrrende, uretfærdig eller truende.

Det er hvis du reagerer uhensigtsmæssigt på din vrede, at den bliver usund og dårlig. Hvis din umiddelbare reaktion på vrede er at eksplodere, har denne besked dog aldrig en chance for at blive forstået. Så selv om det er helt normalt at føle sig vred, når man er blevet mishandlet eller forkert-gjort, bliver vrede et problem, når man udtrykker det på en måde, der skader dig selv eller andre.

Du tror måske, at når du udtrykker din vrede er det sundt. Det er det bestemt ikke altid. Måske tror du også, at mennesker omkring dig er for følsomme, at din vrede er berettiget, eller at du har brug for at vise dit raseri for at få respekt. Men sandheden er, at det er meget mere sandsynligt, at vrede har en negativ indvirkning på den måde, folk ser på dig. Den forringer din dømmekraft og står i vejen for din langvarige succes.

Virkningen af vrede

Kronisk vrede, der blusser op hele tiden, eller kører ud af kontrol, kan have alvorlige konsekvenser:

  • Den fysiske sundhed. Hvis du konstant arbejder ved et højt stress-niveauer og vrede, har du større risiko for at komme til at lide af hjertesygdomme, diabetes, et svækket immunsystem, søvnløshed og forhøjet blodtryk.
  • Det mentale helbred.  Kronisk vrede kræver enorme mængder mental energi. Det forstyrrer også din tænkning, hvilket gør det sværere for dig at koncentrere dig eller nyde livet. Det kan også føre til stress, depression og andre psykiske problemer.
  • Jobbet og karrieren. En god heftig debat med konstruktiv kritik kan være sundt. Men kronisk vrede vil ødelægge forholdet til dine kollegaer, ansatte, chefer og kunder og ødelægger deres respekt for dig.
  • Parforholdet. Vrede kan forårsage stor skade med dybe ar hos de mennesker, du elsker allermest. Eksplosiv vrede gør det svært for andre at kunne stole på dig, tale ærligt eller føle sig godt tilpas i dit selskab.
  • Børnene. Især for børnene er uhæmmet vrede særdeles skadeligt. De har brug for en tryg opvækst med forældre og voksne, de kan stole på.

Hvis du har et iltert temperament, kan du føle, at du mister kontrollen, hvilket får dig til at fare i flint. Det er en naturlig psykologisk og følelsesmæssig proces – men den kan være særdeles uhensigtsmæssig.

Dog kan du få mere kontrol over din adfærd med vrede, end du tror. Med bevidstgørelse og forståelse for de reelle årsager til din vrede, samt konkrete strategier og værktøjer til at håndtere vredesudbruddene, kan du lære at udtrykke dine følelser på en hensigtsmæssig måde uden at skade andre. Du vil på den måde forhindre dine impulser i at ødelægge dit liv.

.